Tillbaka

Pressroom.

Pressemeddelelser.

13 marts 2011, 20:15
VK-regeringens oplæg til Danmarks Energistrategi 2050

24. februar 2011
Efter VK-regeringens fremlæggelse af Danmark Energistrategi 2050 er den snarlige lancering af ENERGISKIFT® højaktuel og i tråd med udviklingen – såvel miljø- som energipolitisk i Danmark.

Strategien fra Lykke Friis kom velvalgt på skuddag den 24. februar 2011, og det er et rigtig godt og gennemarbejdet skud, der naturligvis får den politiske opposition og DF til at kridte banen op for at gøre energistrategien til en del af den kommende valgkamp.

Et bredt energiforlig er således ikke lige om hjørnet. Regeringen vil løse opgaven fuld finansieret uden at belaste de offentlige finanser og uden at forringe erhvervenes konkurrenceevne.

Oppositionen synes umiddelbart at ville fremme vedvarende energi yderligere.

Tolker man kommentarerne fra de forskellige grene af erhvervslivet, som sådan en strategi har betydning for, er der grundlæggende stor tilfredshed, og man anser udspillet som værende realistisk. Vi skal huske, at startende fra nu af skal der en del snak og forlig til, før man bliver enig, men uanset meldingerne undervejs fortsætter vor strategi med arbejdet for at give Danmark mere og bedre biomasse.

I år 2050 skal 85-90% af olie, kul og naturgas være fortrængt af vedvarende energi.
Regeringens strategiplan skal fortrænge godt 30% af al olie, kul og naturgas i 2020 i forhold til tallene fra 2009, som er dem, man går ud fra.

Energi 2020 2009
Vind 42% 19%
Biomasse 20% 10%
Fossilt 38% 71%

Det koster Danmark en afgiftsmæssig årlig indtægt på 33 milliarder kroner, hvilket skal fordeles på alle energibærere. Det gælder også vedvarende energi, som biomasse er en del af, Man har til lejligheden opfundet en ny afgift, der pålægges al rumvarme – kaldet forsyningssikkerhedsafgift. Denne nye afgift skal pålægges alle energibærere langsomt startende for endeligt at ende på 17 kr. pr. GJ i 2020.

17 kr. pr. GJ svarer til ca. 250 kr. pr. ton træpiller i 2020. Det er vigtigt at huske, afgiften pålægges alle energibærere – også olie og naturgas, som vil være vore ”sorte” konkurrenter i årene fremover i forhold til alle erhvervs- og privatkunder.
Hvis forsyningssikkerhedsafgiften kommer, rykker den således ikke ved noget som helst i forhold til at foretage et energiskift, og vi kan alle håbe, at den er med til at stoppe den såkaldte 0%-moms-aktivitet.

Læs hele regeringens Energistrategi 2050 her ved at downloade pdf'en.

Læs mere
10 marts 2011, 20:20
WWF: Hele verden kan blive fri for fossile brændsler inden 2050

1. februar 2011
WWF har i dag lanceret The Energy Report. Det opsigtsvækkende budskab er, at hele verden kan blive fri for fossile brændsler inden 2050. Fra Kina over Brasilien til USA og Europa. Det kan lade sig gøre selv i en tid, hvor verdens energiforbrug og transport er stigende. Hvor 1,4 milliarder mennesker stadig ikke har adgang til en stabil energiforsyning. Og hvor 2,7 milliarder stadig bruger ubæredygtige energiformer såsom brænde og trækul.

Rapporten er udarbejdet i samarbejde med det internationale analysebureau Ecofys. ________

”Rapporten viser i detaljer, hvordan hele verden kan blive fri for fossile brændsler, som både forurener naturen og er årsag til klimaforandringerne. Det er teknisk realistisk og økonomisk fornuftigt. Det giver for eksempel rigtig god mening for EU at satse på energibesparelser og vedvarende energi, idet handelen med fossile brændsler forværrede EU’s handelsbalance med hele 240 milliarder EUR i 2009.”, siger John Nordbo, klima- og energichef i WWF Verdensnaturfonden.

**Visionen for 2050 **
Visionen er, at verden i 2050 primært vil være et elsamfund. Store dele af transportsektoren og opvarmningen af vores boliger skal omlægges til elektricitet. Strømmen skal komme fra bl.a. vind, sol, vand eller bølger. Hele energisystemet skal optimeres og bygge på effektive løsninger og på, at energien skal kunne hentes op fra lagre. Det kræver en langt bedre planlægning end i dag.

Biomasse vil også udgøre fremtidens energiforsyning. Det øger stadigvæk brugen af biomasse fra niveauet i dag. Og den øgede brug af biomasse, stiller os over for nye udfordringer og dilemmaer. Det stiller nemlig store krav til en bæredygtig produktion, så hverken fødevaresikkerhed eller biodiversitet forringes eller truede dyrearter udryddes.

Energibesparelser i bygninger kommer til at spille en afgørende rolle for fremtidens energivenlige samfund. I dag står bygninger for ca. 40 procent af energiforbruget. Rigtig meget energi frådses unødigt, men varmeforbruget kan rent faktisk nedbringes med over 80% i forhold til et dansk gennemsnits hus. Det kan ske, blot ved at isolere vægge, lofter, og underetager samt ved at udskifte utætte vinduer og installere effektive ventilationssystemer. Teknologierne har vi allerede i dag. Ved at bygge effektive nye huse og gennemgribende effektivisere de eksisterende bygninger kan der i 2050 globalt set spares 450 millioner euro om året. I Danmark og i flere andre lande i Europa skal vi to-eller tre-doble indsatsen for grundige energirenoveringer, så vi når 2-3% om året – ligesom Tyskland.

WWF har udnævnt en række energiambassadører, som er med til at sætte fokus på, at det rent faktisk er muligt at skabe en fremtid fri for fossile brændsler. I Danmark er det Eelco van Heel, koncernchef i Rockwool International, der er WWF energiambassadør. Han udtaler:

“For at bygge en bedre fremtid der er baseret på vedvarende energikilder, så skal vi starte i dag. Hvis vi skal stoppe det massive energispild, som The Energy Rapport fremhæver, så bliver vi nødt til at revolutionere den måde, vi bygger og renovere vores huse. Vi kan skabe grønne job, forbedre energisikkerheden og sikre en bedre livskvalitet for millioner af mennesker. Så hvad venter vi egentlig på? Vi skal i gang nu.”

Ved at udvikle energieffektive løsninger kan verdens energiforbrug i 2050 blive nedbragt til at være 15% lavere end i 2005 i stedet for at stige voldsomt. Og en fossil fri verden kan medføre, at verden i 2050 kan spare næsten 4.000 milliarder euro om året på energieffektive løsninger - penge, der ellers ville gå til at betale for olie, gas og kul. Men det kræver store investeringer at anvende og udvikle vedvarende energiteknologier, intelligente energisystemer, energieffektive løsninger og omstillingen af hele transportsektoren.

”Der er ikke tid til at sidde med hænderne i skødet, hvis det fossilfri samfund skal udvikles, og hvis Danmark skal undgå at miste vækst og arbejdspladser. Den globale udvikling buldrer derudaf. At prioritere klima- og energiinvesteringer er sund fornuft, hvis vi ikke inden for meget kort tid vil se os overhalet af lande som Kina, USA og Brasilien. Når det gælder vigtigheden for landets økonomi, ligger danske clean tech virksomheder i dag på en eftertragtet førsteplads foran lande som Brasilien, Tyskland og Kina. Men den asiatiske tiger er i den grad vågnet. Nu må vi i gang. Erhvervslivets grønne løsninger og miljøorganisationerne er klar. Så nu ligger bolden på politikernes banehalvdel ”, siger John Nordbo.

For yderligere kommentarer kan John Nordbo klima- og energichef i WWF Verdensnaturfonden kontaktes på tlf: 2134 2292 eller via e-mail j.norbo@wwf.dk eller pressechef Charlotte Brix Andersen på tlf: 3172 8560 eller e-mail c.brix@wwf.dk
Rockwool International kan kontaktes via Thomas Nordli fra Group Communications på tlf: 2428 9224 eller via e-mail thomas.nordli@rockwool.com

Læs mere
10 marts 2011, 19:52
Klimakommisionens rapport er her nu

28. september 2010
Som en del af en langsigtet plan vil regeringen omlægge Danmarks energiforbrug fra fossilt brændsel til vedvarende energiformer. Rapporten blev præsenteret i efteråret 2010, og her kan du læse en sammenfatning af Klimakommisionens overvejelser, resultater og anbefalinger.

Den danske regering har nedsat Klimakommissionen til at komme med forslag til, hvordan regeringenslangsigtede vision om helt at frigøre Danmark fra afhængighed af fossile brændsler kan virkeliggøres i praksis. Det er en god vision, der adresserer to store udfordringer. De globale udslip af drivhusgasser skal reduceres markant de kommende årtier, og der er stigende fokus på energiforsyningssikkerheden,
da de fossile brændsler bliver stadig mere knappe og priserne vil stige.

Men batter det noget, hvis Danmark nu vælger at arbejde mod indfrielse af visionen? Danmark er et lille land med en åben økonomi i
en stadig mere globaliseret verden, og man kan spørge, om det gør den store forskel, at man i Danmark forsøger at finde egne løsninger på disse udfordringer. Svaret er, at ja – det gør en forskel.

Det er rettidig omhu i forhold til en udvikling, der kommer under alle omstændigheder. Og netop på baggrund af Danmarks placering i det internationale samfund skal danske løsninger ikke kun ses i en national sammenhæng, men i sammenhæng med udviklingen internationalt og ikke mindst som bidrag til denne udvikling.

Læs resten af rapporten ved at downloade pdf'en.

Læs mere

Pressekontakt

Claus Brink Mogensen
Presseansvarlig for ENERGISKIFT®
Tlf. +45 40 40 70 25

Prissammenligning og besparelsen

Regeringen vil omlægge Danmarks energiforbrug fra fossilt brændsel til vedvarende energiformer med gennemførsel i 2050, hvor 85-90% af olie, kul og naturgas skal være udskiftet med vedvarende energi. Der er sat et delmål, som betyder, at 30% af den fossile brændsel skal være reduceret i 2020 i forhold til tallene fra 2009, som er dem, man går ud fra.

Kommer der så afgifter på biomasse? Og vil det få indflydelse på min beslutning om ENERGISKIFT®?

Årligt vil det koste Danmark en indtægt på 33 milliarder kroner at reducere afgiftsbelagte fossile energibærere. Den sum vil fremover blive fordelt på alle energibærere – også vedvarende energi, som biomasse er en del af. Dertil har man lanceret en ny forsyningssikkerhedsafgift, der pålægges al rumvarme. Den nye afgift skal pålægges alle energibærere langsomt startende - for i 2020 at ende på 17 kr. pr. GJ.

Afgørende er det, at den nye afgift pålægges alle energibærere, så den ikke skubber til balancen mellem de enkelte energibærere. Afgiften vil altså ikke have en negativ effekt på de store besparelser, du henter ved at skifte til biomasse ved ENERGISKIFT®.

Det vigtigste for dig lige nu er prisen. På siden her har vi lavet et volumen-meter, der viser de besparelser, du får ved at skifte til biomasse. Vi har taget udgangspunkt i både olie og naturgas, og priserne i beregneren er inklusiv afgifter, men uden moms. Der er taget højde for effektoptag og de forskellige brændslers energiindhold, og samtidig er der korrigeret for alle forsyningsparametre, så der her er et reelt prissammenligningsgrundlag.

Priser, forsyningsveje og ikke mindst refusionsregler er meget forskellige fra erhverv til erhverv. Derfor skal der laves en reel beregning for hver enkelt enhed, før man kender den reelle besparelse – det gør ENERGISKIFT® for dig.

Forsyningssikkerhed

Det kræver brede skuldre at sikre forsyningssikkerheden
Brede skuldre, et solidt bagland og over 30 års erfaring i branchen gør, at vi ved, hvad det handler om, når vi taler forsyningssikkerhed. NEOVA er den del af VAPO-gruppen, som er repræsenteret i Finland, Estland, Letland, Polen, Sverige og Danmark. Vi er ledende inden for forsyning af vedvarende brændsler, bioelektricitet og biovarme. Træbaseret energi, tørv, træpiller, briketter og forskellige former for energiafgrøder komplementerer hinanden, og VAPO er den suverænt overskyggende forsyner af tørv i Finland og er ledende forsyner og producent af træbaseret energi i form af træpiller og energiafgrøder i Nordeuropa og Skandinavien. Det betyder, at vi er i stand til at løse individuelle kundebaserede løsninger med den rigtige biofuel tilpasset den enkelte kundes krav og behov.

Brede skuldre og stor produktionsstyrke
Vi har 14 fabrikker fordelt i Finland, Sverige, Danmark og Polen. Herfra leverer vi træpiller til opvarmning til mindre forbrugere, større bygninger, industrien og fjernvarmenettet. Herudover leverer vi træpiller til el-produktion i de centraleuropæiske kraftværker - samlet omkring 600.000 ton årligt.

Ny tilgang – din fordel
I Danmark gør NEOVA med ENERGISKIFT® op med branchens hidtidige tankegang inden for levering af træpiller og biomasse til energiformål. Det gør vi ved at skifte faste mængder brændsel i termin ud med den præcist udregnede mængde brændsel, du har brug for. Så uanset om du producerer varme eller damp til opvarmning eller proces, og uanset om du vælger den ene eller anden af vores pakker, sørger vi for, at du altid har den mængde brændsel, du skal bruge - og lidt til!

Detaljerne danner det komplette billede
Med udgangspunkt i dine tal, forventninger og de teoretiske forbrugstal går vi ned på detaljeniveau og laver en plan. Den plan arbejder vi så ud fra på forsyningssiden, så vi regulerer mængden af brændsel ud fra det skønnede energiforbrug i en normal, mild eller kold fyringssæson. Hvis vi totalt planlægger, efter din proces og øvrige energibehov, at du bruger 10.000 ton biomasse på et år eller en sæson, følger vi løbende dine forbrugstal – og justerer løbende. Vi leverer det, du skal bruge, uanset om det bliver 12, 15 eller 17.000 ton. Forbrugstallene drøftes løbende sammen med dig, og hvis resultatet bliver, at der kun skal bruges 8.000 ton, så er det, det vi leverer. Vi tilpasser altså din lagerdel – hos dig og hos os, så du kan klare en hel fyringssæson. Vores lagre er fordelt over hele landet, så der aldrig er mere end 100 km afstand til mindst to lagre.

Alt dette er vores definition på forsyningssikkerhed og din sikkerhed for, at du aldrig løber tør for brændsel.

24-timers service

Når vi lover service hele døgnet, ja, så mener vi det faktisk. I de koldeste perioder fra december til marts er vores operative timer 24 timer i døgnet. Vi har selvfølgelig indrettet det sådan, at vi helst kun arbejder fra tidlig morgen til sidst på eftermiddagen alle hverdage for så at holde fri i weekenden og på helligdage. Derfor indretter vi lagrene hos forbrugsstederne, sådan at de kan klare fx en påske, når vi har dem fyldt helt op onsdag før påske. Er uheldet ude, kører vi også påskelørdag kl. 03:00, så anlægget kører hele tiden.

Udover service og reparationer giver vi anlægget en solid overhaling i løbet af sommeren, så det er helt trimmet og klar til kommende sæson.

Anlæggene holder vi elektronisk overvåget med alarm, og vi kan via teknologien se anlæggets tilstand og rette i tingene fra distancen. Kan problemet ikke løses via ’fjernstyring’, starter vi servicebilen og løser det på stedet. Vi skruer anlægget sammen afhængig af din proces og dine behov, og som en del af din aftale med os, sætter vi den nødvendige struktur i tingene – både på forsyning og drift.

Olie og naturgas på vej væk

Tager man udgangspunkt i EUs stats- og regeringschefers topmøde den 29.-30. oktober 2009 i Bruxelles og den aftalte målsætningen om at reducere drivhusgasserne med 80-95% i forhold til 1990, får man en klar idé om, hvor det bærer henad med olie og naturgas som verdens bærende kilder til brændsel. Nemlig mod enden.

Verdens kendte oliereserver reduceres med alarmerende hast, og vore egne reserver i Nordsøen på dansk sokkel synger også på sidste vers. Eksperter verden over mener, at vi har reserver til 10-20 år, hvis vi reserverer olie til transportsektoren. Ud over udfordringerne på klimaområdet og den geografisk lokalisering af de begrænsede ressourcer af olie og naturgas, er priselementet en særdeles væsentlig faktor, der bestemt heller ikke taler til olie og naturgassens fordel.

Vi, der arbejder med tingene til daglig, ved, at delmålet i 2020 med 20% energibesparelse og især en besparelse på 20% på vedvarende energi slet ikke er ambitiøst nok. Omlægningen skal derfor starte nu, da enhver forsinkelse kan have alvorlige konsekvenser, hvis vi ikke når at omstille os effektivt efter en langsigtet strategi inden for EU, for den enkelte nationalstat og for hver enkelt virksomhed. Derfor må og skal vi finde flere og bedre løsninger, når det handler om at finde den rette lokale vedvarende energiforsyning for fremtiden.

Finansiering

ENERGISKIFT® handler kort sagt om at gøre det så let for dig som overhovedet muligt at skifte til biomasse. Såvel skiftet som det at fyre med biomasse skal være lige så problemfrit som din nuværende olie- eller naturgasforsyning.

Selve skiftet giver en stor økonomisk besparelse, så man mange steder har en tilbagebetalingstid på under 2 år. På trods af den korte tilbagebetalingstid, vælger mange alligevel ikke at skifte til biomasse, fordi fyring med biomasse førhen har været forbundet med ekstra arbejde og yderligere ressourcer til selve driften. Vi tror desuden, at der er virksomheder, som i investeringsplanen foretrækker at bruge pengene andetsteds.

Med ENERGISKIFT® er det anderledes, end det har været tidligere. Vi sørger nemlig for alt – også for finansiering af anlægget, hvis du ønsker det. Den finansielle del af løsningen er ikke billigere end det, din virksomhed selv kan finde økonomi til, og det er klart, at en ENERGISKIFT®-løsning kun er mulig, hvis virksomheden kan kreditgodkendes, uanset hvilken pakke du vælger.

Bruger du damp?

Det har tidligere været vanskeligt at producere damp med biomasse, men i løbet af de seneste år har ny og forbedret teknologi gjort det muligt at skabe procesdamp i anlæg, der drives af biomasse. Det sker fortrinsvis med basis i træpiller, som endnu er den mest konstante form for biomasse.

Mange anlæg er allerede i drift, og fx store vaskerier, som er afhængige af en konstant mængde damp under højt tryk, er skiftet til træpillebaseret fremstilling af damp.

Dampanlæggene til procesindustrien, hvor der enten er brug for højere temperatur eller ekstremt tryk, er som udgangspunkt traditionelle anlæg, hvor kedlen er designet anderledes med udstyr til afkøling af røggas, armaturer og pumper. Anlæggene sætter ingen begrænsninger i kilo damp pr. time og kan typisk designes til det ønskede driftstryk på op til 16 bar.

Etableringen af anlæggene kræver indgående kendskab til komponenter, stor erfaring med valg af materialer og ikke mindst stor kompetence på svejsninger og sikkerhed.

Hvordan skifter vi?

Du har muligvis nogle forpligtelser over for din nuværende olie- eller naturgasleverandør, som forlanges indfriet, før du kan skifte til grøn energi med ENERGISKIFT®. Disse forhold afdækker vi i første fase. I næste fase gennemgår og sørger vi for, at der er styr på alle forhold omkring din nuværende leverandør og omkring myndighederne. Hvis ingen af disse ting har effekt på vores aftale om et ENERGISKIFT®, går vi videre til tredje fase, hvor vi sørger for alt omkring skiftet, så din hovedaktivitet ikke forstyrres unødigt.

Det ligger os meget på sinde, at skiftet er til mindst mulig gene for din virksomheds aktiviteter, mens vi bygger og leverer et komplet og fuldt funktionsdygtigt biomasse-anlæg. Når anlægget har kørt godt i en måned, indvier vi det sammen, og så er skiftet komplet.